Mottaker: | FREDERIK HEGEL |
Datering: | 29. november 1886 |
Sted: | MÜNCHEN |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Kære herr justitsråd Hegel!
Jeg takker Dem forbindtligst for de tilsendte exemplarer af
«Rosmersholm» samt for
Kiellands lystspil.
I mit nye stykke har jeg ikke kunnet opdage en eneste trykfejl og beder om at måtte bringe herr fuldmægtig Larsen min bedste taksigelse for den udmærkede korrekturlæsning.
Idag skriver jeg hovedsagelig for at bede Dem bevise mig den tjeneste under adresse: Legation for Sweden and Norway. Washington. at ville sende min søn enten en veksel eller postanvisninger for et beløb af 600 kroner. Jeg har
underrettet ham om at pengene er i vente. En følgeskrivelse behøves altså ikke. Men da jeg gerne vilde at sendelsen skulde komme ham i hænde en uges tid før jul er det at jeg beder om at den må blive expederet direkte fra København.
Derhos anmoder jeg om at der må blive sendt mig hid 1000 kroner i tyske sedler eller anvisning. Men hermed har det ingen hast.
Jeg skriver snart igen om et og andet; idag må jeg indskrænke mig til disse linjer.
Med mange hilsener til Dem alle tegner jeg mig
Deres hjertelig hengivne
Henrik Ibsen.